Hvert år afholder vi klubmesterskab i både spring og dressur, for ponyer og heste.

Dressur

Klubmesterskabet er kun åbent for medlemmer af HØJ. Det er tilladt som rytter, at tilmelde sig på flere heste, men procenterne indsamles pr. ekvipage. Ekvipagen er startberettiget fra den højeste klasse, hvori de har opnået min. 65%, ved anmeldelsestidspunktet. Der er både et mesterskab for ponyer og et mesterskab for heste!

Placeringsrækkefølgen afgøres af de to højeste procenter opnået, lagt sammen. De to højeste procenterne må ikke være fra samme stævnedag, og skal således være indsamlet over to forskellige stævnedage, ud af de tre stævner der bliver holdt på Højmegård i 2019.

Der vil i år IKKE være noget sværheds tillæg.

 

Springning

Klubmesterskabet er kun åbent for medlemmer af HØJ. Det er tilladt som rytter, at tilmelde sig på flere heste, men resultaterne indsamles pr. ekvipage. Ekvipagen er startberettiget fra den højeste højde, hvori de har opnået 0 fejl, ved anmeldelsestidspunktet.

Vi vil så vidt som muligt afholde et mesterskab for både ponyer og et mesterskab for heste, hvis der er min. 3 ponyer tilmeldt. Ellers vil det blive et fælles mesterskab for HØJ’s springryttere.

Placeringsrækkefølgen afgøres af de to bedste resultater, baseret både på fejl og tid. De to resultater må ikke være fra samme stævnedag, og skal således være indsamlet over to forskellige stævnedage, ud af de tre stævner der bliver holdt på Højmegård i 2019.
Den eneste klasse der kan indsamles mesterskabs resultater i er de to showklasser (Sløjfespringning) der afholdes til alle 3 stævner, der kører i en B0.

Eksempel på udregning af resultater i spring:
– Ekvipage 1 har reddet 90 cm til alle 3 stævner.

  • Første stævne red ekvipagen med 4 fejl, i tiden 58,05
  • Andet stævne red ekvipagen med 0 fejl, i tiden 60,58
  • Tredje stævne red ekvipagen med 4 fejl, i tiden 48,05

Ekvipagens endelige resultat er 4 fejl, med tiden 108,63. (Stævne 2+3)

Er der efter alle tre kvalifikationer to ryttere der står lige, er det rytteren der har sprunget højest der vinder.

 

 

Tilmelding

Stævneudvalget holder regnskab med klubmesterskabet efter hvert stævne, og stillingen vil løbende blive opdateret på ”Højmegaards tosser” og på HØJ’s facebook og hjemmeside.

Præmieoverrækkelsen vil foregå til hest ved HØJ’s sidste stævne i 2019. Der vil være rosetter og ærespræmier til alle placerede, en pokal til de tre bedst placerede, samt et æresdækken til vinderen.

Det koster 100 kr pr. disciplin at tilmelde sig klubmesterskabet pr. ekvipage.

INDSKUDDET SKAL OVERFØRES SEPARAT FRA STÆVNESTARTERNE. 

Tilmeldingen skal ske samtidig med anmeldelsesfristen for det stævne, hvorfra man ønsker sine resultater gældende. Procenter fra øvrige HØJ stævner, før tilmelding til klubmesterskabet, vil ikke komme til at tælle med i det samlede resultat.

Obs. Der skal dog meldes til senest før anmeldelsestidspunktet for HØJ’s andet sidste stævne i 2019, da resultaterne skal være indsamlet over to forskellige stævnedage.

 

Tilmelding skal ske på:

staevner@hoejmegaard.dk

HUSK: Angiv klassen du er startberettiget til ved tilmeldingstidspunkt jv. ovenstående regler for enten dressur eller spring. Skriv også hest og rytters navn.

Beløbet overføres til:
Reg.nr.: 0828
Kontonr.: 0002625857
Skriv gerne rytter+hest i overførelsen.